Hvad dækker en bestyrelsesforsikring?
Er du bestyrelsesmedlem har du typisk et større ansvar for at træffe de rigtige beslutninger for en forening eller et erhvervsdrivende fortagende end andre ansatte.
Men hvad gør man egentlig, når den rigtige beslutning alligevel ikke blev taget? Læs med her og hør mere om, hvad en bestyrelsesforsikring er, og hvad den dækker.
Sidder du som bestyrelsesmedlem og har været med til at træffe en uheldig beslutning, som har påvirket foreningen eller virksomheden negativt? Så kan du med en bestyrelsesforsikring gardere dig mod risikoen for det personlige ansvar og mod sandsynligheden for at miste enorme økonomiske summer i tilfælde af en krise.
Sådan dækker en bestyrelsesforsikring
Sker der et finansielt krak, eller er virksomheden pludselig i en økonomisk svag position, er investorerne ofte interesseret i at få placeret ansvaret på nogen. Og som bestyrelsesmedlem kan fingeren hurtigt pege på dig, og du kommer til at stå til ansvar for et flercifret erstatningskrav.
Herfor er det altid en god ide at tegne en bestyrelsesforsikring, da det hurtigt kan blive din økonomiske redning, hvis du bliver holdt ansvarlig for et skadeansvar. Desuden hjælper bestyrelsesforsikringen dig også i forhold til de sagsomkostninger, som et erstatningskrav kan medføre.
Det betyder at forsikringen betaler den erstatning, du kan være blevet pålagt, men også at forsikringen dækker udgifter til f.eks. advokatbistand og andre omkostninger, som kan komme, når der bliver rejst krav.
En bestyrelsesforsikring skal tegnes for alle direktører og medlemmer af bestyrelsen, således at der ikke er nogen medlemmer, der ender med at stå uden bestyrelsesforsikring.
Vær opmærksom på, at som alle øvrige forsikringer, kan dækningen variere fra selskab til selskab.
Sådan får du en billig og dækkende bestyrelsesforsikring
Find-erhvervsforsikring.dk anbefaler altid, at du indhenter tilbud fra flere forsikringer, men samtidig samler dem alle hos det samme selskab. På den måde har du mulighed for at opnå store besparelser men står også bedre i en forhandlingssituation.
Læs mere om bestyrelsesforsikring her.