Er ægtefælle og børn inkluderet i sundhedsforsikring til erhverv?
Der findes flere forskellige typer af sundhedsforsikringer i Danmark. Et fælles træk for dem alle er dog, at de dækker den forsikredes udgifter til undersøgelse, behandling, genoptræning mv., og at behandlingen typisk finder sted hos privatpraktiserende behandlere, speciallæger og private sygehuse.
Tegner din virksomhed en sundhedsforsikring for medarbejderne, kan de med at andre ord springe køen til det offentlige over og bliver behandlet hurtigere og dermed kommer hurtigt tilbage på job.
Hvad med ægtefæller og børn?
Som udgangspunkt dækker de fleste sundhedsforsikringer til erhverv udelukkende medarbejdere. Afhængig af hvilken type af sundhedsforsikring arbejdsgiveren har, og hvor mange udvidelser der er tegnet, er ægtefælle og børn også dækket.
I enkelte sundhedsforsikringer er ægtefælle/samlever omfattet og børn over 1 år og under 21 kan medforsikres. Hos langt de fleste selskaber skal både ægtefæller og børn dog ekstra forsikres, da de ikke som udgangspunkt er omfattet dækningen.
Uanset om de er medfattet forsikringen, findes der overordnet fire typer af sundhedsforsikring til erhverv-
Sundhedsforsikring med operations dækning
En sundhedsforsikring af denne type dækker udgifter til forundersøgelse, operation, genoptræning og efterkontrol. Herudover dækker den andre udgifter i forbindelse med en operation for eksempel transportomkostninger, omkostninger for en ledsager eller udgifter til rekreation efter behandlingen. Forsikringen dækker også udgifter til fysioterapi, kiropraktik, psykologbehandling, akut krisehjælp, behandling hos speciallæger herunder også psykiater og i nogle tilfælde også omkostninger for enkelte slags alternativ behandling.
Sundhedsforsikring uden operationsdækning
Denne type sundhedsforsikring dækker den forsikredes udgifter til behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, zoneterapeut og massør.
Sundhedsforsikring kun med uredning/diagnosticering
Dækker udelukkende den del af forløbet, som vedrører perioden, indtil den forsikrede er diagnosticeret. Selve udredningen og diagnosticeringen sker typisk på privat sygehuse og klinikker.
Forsikringen dækker dermed ikke udgifter til eventuel behandling efter diagnosticeringen.
Sundhedsforsikring kun med helbredsundersøgelser
Forsikringen dækker kun generelle helbredsundersøgelser med fokus på kondition, vægt og blodtryk. Det betyder, at den ikke dækker udgifter til en eventuel behandling. Forsikringen tegnes typisk som et supplement til de andre typer af sundhedsforsikringer.
Vær opmærksom på, at dækningen kan variere fra selskab til selskab.
Læs mere om sundhedsforsikring til erhverv her.