Er rådgiverforsikring lovpligtig?
I nogle brancher er rådgiverforsikring lovpligtig. I andre er det bare god forretningssans.
En såkaldt professionel rådgiveransvarsforsikring dækker det erstatningsansvar, du kan pådrage dig i forbindelse med rådgivningsopgaver. Nogle brancher har særlige versioner, som er særligt målrettet deres hverv og type af opgaver. Det gælder fx advokater og revisorer.
En rådgiverforsikring er lovpligtig for advokater
Alle advokater – uanset om advokaten er ansat i et advokatfirma eller i fx en organisation eller erhvervsvirksomhed – skal tegne en ansvarsforsikring. En ansvars- og garantiforsikring for advokater og jurister dækker erstatningsansvaret for formuetab, som en klient oplever på grund af uagtsomme handlinger fra dig eller dine ansatte.
En rådgiverforsikring er lovpligtig for revisorer
En statsautoriseret og registreret revisor kan kun blive beskikket, hvis han har tegnet en gyldig og dækkende revisoransvarsforsikring. Den dækker dit erstatningsansvar for formuetab, der rammer din klient eller en tredjemand, på grund af uagtsomme handlinger eller udeladelser fra dig eller dine ansatte.
Hvad dækker en rådgiverforsikring?
Som man kan læse af ovenstående, så er en rådgiverforsikring mest udbredt blandt virksomheder, der yder finansiel eller juridisk rådgivning. Men rådgiverforsikringen kan også være brugbar i andre brancher – fx for konsulenter og virksomheder, der beskæftiger sig med a-kasse-rådgivning i forbindelse med afskedigelser, pension, arbejdsskader og erhvervssygdomme.
Når en virksomhed lider et stort økonomisk tab, så vil ledelsen som reglen forsøge at placere ansvaret for tabet et sted. Konsulenter og rådgivere kan blive pålagt et rådgiveransvar, hvis de har ydet rådgivning, der medfører et tab for klienten. Det er præcis i sådan et tilfælde, det er godt at have en rådgiverforsikring. Den dækker nemlig det erstatningsansvar, der kan pådrages i forbindelse med rådgivningsopgaver.
Kun med en god rådgiverforsikring er du økonomisk sikret og kan komme hurtigt videre efter en erstatningssag. Så selvom rådgiverforsikringen ikke er lovpligtig i alle erhverv, kan den vise sig at være en god investering, når uheldet er ude.
Sådan får du en billig rådgiverforsikring
Pris og dækning på en rådgiverforsikring varierer selskaberne imellem. Derfor er det en god ide at indhente tilbud fra flere forskellige forsikringsselskaber, fx ved at bruge Find-erhvervsforsikring.dk.