Produktansvarsforsikring – så hænger du ikke på den
Produktansvarsforsikring – så hænger du ikke på ansvaret, hvis uheldet skulle være ude
Du kan ikke sikre dig imod uheld, men du kan sikre dig imod, at det er dig, der bliver holdt ansvarlig. Og særlig i forbindelse med produktansvar, så kan det være en omkostningsfuld affære at blive holdt ansvarlig. Forsikringsselskabernes erfaringer viser, at næsten alle produkter kan føre til en produktansvarsskade, og derfor kan det være en ide at tegne en forsikring, der dækker dit produktansvar.
Er der fejl eller mangler ved virksomhedens arbejdsydelser, eller er virksomhedes produkt defekt, så kan der rejses krav mod virksomheden. I nogle tilfælde kan kravet rejses krav om erstatning, uden at der er tale om fejl eller forsømmelse fra virksomhedens side, og i andre tilfælde er netop fejl eller forsømmelse afgørende for, at kravet kan gennemføres. Det er ikke sikkert, at sagsøger får ret i sine anklager, men for virksomheden kan det alligevel være omkostningsfuldt at bruge både tid og penge ved domstolene. Sådan nogle situationer kan en forsikring afhjælpe, og derfor er en produktansvarsforsikring en god ide.
Det drejer sig ikke kun om dage eller måneder efter, at et produkt eller en ydelse er blevet købt eller ydet, at du kan blive holdt ansvarlig. Faktisk kan din virksomhed blive holdt ansvarlig i op til 10 år. Derfor er det også vigtigt, at du husker at inkludere ydelser og produkter, som du har ydet eller fremstillet for mange år siden, i forsikringspolicen.
Produktansvarsforsikringen dækker typisk:
- Din virksomhed får dækket de økonomiske følger, som kan opstå, hvis du bliver pålagt at erstatte en skade
- Som virksomhedsejer kan du få juridisk og teknisk bistand i forbindelse med en skade.
- Du kan få hjælp til at forsvare virksomheden, hvis der bliver krævet uberettiget erstatning.