Landbrugsforsikring og ansvarsforsikring af heste
Som landbrugsejer kan det være en god ide at tegne forsikringer, selvom de ikke nødvendigvis er lovpligtige. På den måde sikrer du dig, at du ikke lider et stort økonomisk tab og kommer hurtigt videre, hvis du får en skade.
Lang de fleste selskaber har den samme grunddækning indenfor landbrug, der indebærer dækning af avl og produktion, besætning og driftsudstyr.
Lovpligtig ansvarsforsikring til hest?
Hvis du er ejer af en eller flere heste, er det et lovkrav i Danmark, at man tegner en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen vil dække de skader, som din hest eventuelt kan komme til at påføre andre eller deres ejendele, hvis den eksempelvis skulle slippe ud af folden.
Dog vil ansvarsforsikringen til din hest ikke dække skader, som din hest bliver påført. Det kan eksempelvis være sygdom, uanvendelighed eller dødsfald. Da en hest er en dyr investering, kan det ofte svare sig at udvide sin hesteforsikring, så disse udgifter også bliver dækket. Der er mange muligheder for at udvide sin hesteforsikring, og derfor er det en god ide at få sig et overblik over, hvor ens behov for ekstra-dækning er.
Landbrugsforsikring med livsdækning
Er en forsikring, der kan tegnes på alle heste under 16 år. Den vil dække i forbindelse med død, tyveri, bortkomst, og ofte også hvis du er nødt til at aflive din hest i forbindelse med sygdom i henhold til dyreværnsloven.
Uanvendelighedsdækning
Her vil din hest blive dækket, hvis den på grund af ulykke eller andet vil blive uanvendelig til ridebrug. Denne forsikring kan dog ikke tegnes på trav- eller galopheste.
Sygedækning
Hvis din hest skulle gå hen og blive syg, vil denne forsikring ofte dække hele eller procentdele af dyrlægeudgifterne. Gælder til hesten fylder 16 år.
Avlsdækning for kårede heste
Forsikringen dækker kårede hingste, hvis det viser sig hingsten er kronisk ufrugtbar eller ikke kan bedække på grund af en skade.
Foster og føldækning
Denne forsikring kan tilkøbes hoppens livsdækning og kan først tegnes når hoppen er erklæret drægtig. Forsikringen vil ofte dække dødfødsler, og hvis føllet dør eller må aflives indenfor en kortere tidsperiode.