Erhvervsforsikring til nystartet virksomhed

Mange nystartede virksomheder udspringer af et hobbyprojekt, som iværksætteren har haft ved siden af sit ’rigtige’ arbejde. I opstarten tænker man ikke så meget på erhvervsforsikring til nystartet virksomhed. Men så snart man er klar til at satse på sin virksomhed, skal man tegne forsikringer.
Nogle erhvervsforsikringer er lovpligtige, mens andre er frivillige sikkerhedsnet. For når uheldet er ude, kan de rigtige erhvervsforsikringer afgøre om din nystartede virksomhed overlever, eller om du må lukke den.
Lovpligtige erhvervsforsikringer, som nystartede virksomheder skal tegne
Senest fra den dag, virksomheden er registreret og har sine første kunder, skal du tegne følgende lovpligtige forsikringer:
En arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikring
Hvis du har ansatte skal du tegne en arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikring, der sikrer dig en erstatning, en ansat kommer til skade eller får en anerkendt erhvervssygdom. Du kan tegne en frivillig arbejdsskadeforsikring til dig selv.
Motoransvarsforsikring
Hvis virksomheden har en bil eller andet køretøj tilknyttet, så skal du tegne en motoransvarsforsikring. Den dækker, hvis du eller en ansat skader andre eller andres ejendele med firmaets køretøj.
Bygningsbrandforsikringen
Denne forsikring er ikke lovpligtig, men hvis du har lånt penge til at købe bygningen vil pengeinstituttet ofte kræve, at du tegner en bygningsbrandforsikring. Den dækker nemlig økonomiske tab samt udgifter til oprydning og andre følgeskader af en brand.
Derfor bør du tegne en erhvervsforsikring til nystartet virksomhed
Når der er styr på erhvervsforsikringerne i din virksomhed, sikrer det dig tryghed i hverdagen, og samtidig er det et salgsargument over for dine kunder. De rigtige forsikringer giver dine kunder en form for garanti, når du skal udføre en opgave.
Forskellige typer virksomheder har forskellige forsikringsbehov, og der er ofte stor forskel på selskabernes priser og dækninger. Derfor bør du nøje overveje hvilke risici, netop din virksomhed har.
Du får den bedste pris og dækning, hvis du indhenter tilbud og taler med flere forskellige forsikringsselskaber. På Find-erhvervsforsikring.dk kan du taste virksomhedens behov ind, for så at blive ringet op af tre konkurrerende forsikringsselskaber.