Erhvervsforsikring til konsulenter
Der findes en række erhvervsforsikringer til konsulenter. Nogle er lovpligtige, andre er gode sikkerhedsnet, hvis uheldet skulle være ude. I det følgende gennemgås fire erhvervsforsikringer, som konsulenter enten skal tegne eller bør overveje.
Som konsulent kan du blive pålagt et rådgiveransvar, hvis du eller ansatte i din virksomhed har ydet rådgivning, der har medført et tab for kunden. Hvis det sker, vil det være godt at have en professionel rådgiveransvarsforsikring. For den dækker nemlig det erstatningsansvar, du kan pådrage dig i forbindelse med rådgivningsopgaver.
Lovpligtige erhvervsforsikring til konsulenter
Hvis din virksomhed har nogen ansat, skal du tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Den dækker ulykker, som rammer medarbejdere, mens de udfører arbejde i din virksomhed.
Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring omfatter som udgangspunkt kun medarbejdere. Hvis du som indehaver vil have samme dækning, skal du tegne en frivillig arbejdsskadeforsikring. Den dækker dig på lige vilkår med den lovpligtige.
Hvis du har firmabil tilknyttet din virksomhed, skal du også tegne en lovpligtig ansvarsforsikring. En ansvarsforsikring af biler dækker, hvis du påfører andre og deres ejendele skader med din bil. Er det en ny bil, kan det ofte betale sig at tegne en kaskoforsikring samtidig. Kaskoforsikringen dækker nemlig de skader, som andre påfører din bil.
Andre relevante erhvervsforsikring til konsulenter
Som nævnt tidligere, så er en professionel rådgiveransvarsforsikring en af de mest relevante erhvervsforsikringer for konsulenter.
Den er ikke lovpligtig, men den sikrer din virksomhed økonomisk og sørger for, at I kan komme hurtigt videre efter en skade eller erstatningssag. Rådgiverforsikringen dækker dit erstatningsansvar for økonomiske tab, som er opstået i forbindelse med rådgivningsopgaver.
En erhvervsforsikring er din virksomheds basisforsikring. Den dækker som udgangspunkt kontorets inventar, computere og andre værdier mod pludselig, direkte og uforudsete skader, som for eksempel brand, vandskade eller tyveri.
Udover de nævnte findes der en række erhvervsforsikringer, der kan være relevante for konsulenter afhængigt af virksomheden. I kan blandt andet overveje følgende: erhvervsansvarsforsikring, bygningsforsikring, rejseforsikring og kriminalitetsforsikring.
Sådan får du gode og billige erhvervsforsikringer
Lige meget hvilke erhvervsforsikringer, I skal til at tegne, så vil der være forskel i pris og dækning hos de forskellige forsikringsselskaber. Derfor bør I indhente tilbud fra mindst tre selskaber. Det kan I nemt og gratis gøre ved at taste jeres forsikringsbehov ind på Find-erhvervsforsikring.dk.