Erhvervsforsikring til håndværkere
At være håndværker er et fag, hvor der kan ske flere forskellige slags arbejdsskader. Som håndværker kan du eller dine ansatte nemt risikere at påføre jer selv, andre eller deres ejendele skader. Herudover stjæles værktøj og materialer i stigende grad fra biler og arbejdspladsen. Det er derfor vigtigt at have en god og dækkende erhvervsforsikring med de rette dækninger.
Læs mere om, hvilke erhvervsforsikringer vi anbefaler til håndværkere her.
Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring
Er du selvstændig håndværker med et par ansatte, er det lovpligtigt at tegne en arbejdsskadeforsikring til dine medarbejdere. Forsikring dækker arbejdsulykker og skader, der rammer medarbejderne under udførelse af arbejdet eller som følge deraf.
Vær opmærksom på, at forsikringen udelukkende dækker de ansatte. Ønsker du som selvstændig også at være dækket, skal du tegne den frivillige indehaverarbejdsskadeforsikring, som dækker dig på lige vilkår med den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.
Indhent tilbud på den lovpligtige arbejdsskadeforsikring her.
Ansvarsforsikring til varebiler og arbejdsmaskiner
Ligesom arbejdsskadeforsikringen er ansvarsforsikringen til firmabiler og arbejdsmaskiner, der kan bruges som motorkøretøj, lovpligtig.
Ansvarsforsikringen dækker de skader, som du med din bil kan påføre andre eller deres ejendele. Vær opmærksom på, at ansvarsforsikringen til arbejdsmaskiner kun er lovpligtig, hvis maskinen skal bruges i trafikken.
Vil du være sikker på at være ekstra godt dækker ind, så kan du også tegne den frivillige kaskoforsikring for både bilerne og maskinerne. Dermed er du dækket mod skader, tyveri og hærværk på egene maskiner og biler.
Produkt- og erhvervsansvarsforsikring
Det kan hurtigt blive din virksomheds økonomiske redning at have en produkt- og erhvervsansvarsforsikring, hvis du eller din virksomhed bliver pålagt et erstatningsansvar.
Entrepriseforsikring til håndværkere
En entrepriseforsikring sørger for at dine byggematerialer er forsikrede mod skader, også på dine permanente eller midlertidige konstruktioner ved uforudsete begivenheder på arbejdspladsen.
Erhvervsforsikring
Det er typisk flere forsikringer og mindre dækninger, der tilsammen udgør din virksomheds erhvervsforsikring. Den indeholder ofte som standard dækning på dit inventar, værktøj, maskiner og dækker mod pludselige, direkte og uforudsete skader.
Herudover kan det som håndværker være relevant at tilføje ekstradækninger som tyveri af værktøj på arbejdspladsen, transport af varer og værktøj, kollektiv ulykkesforsikring og en skurvogns- og containerforsikring.