Billig bestyrelsesansvarsforsikring til andelsboligforening
Der er mange gode grunde til, at enhver andelsboligforening bør tegne en bestyrelsesansvarsforsikring.
Først og fremmest sikrer den bestyrelsens medlemmer for at blive gjort juridisk og økonomisk ansvarlige for forkerte beslutninger eller forsømmelser.
Andelsboligforeningens bestyrelsen har ansvaret for, at få ført generalforsamlingens beslutninger ud i livet, at ejendommens forhold overholder gældende love, og at tilladelser eller påbud harmonerer med foreningens vedtægter eller den almindelige lovgivning.
Bestyrelsesmedlemmer har sjældent de faglige eller erfaringsmæssige forudsætninger for at kende disse forhold til bunds, og så er det altså et stort ansvar at sidde med. Især fordi foreningen eller de enkelte kan blive draget til juridisk og økonomisk ansvar, hvis de træffer forkerte beslutninger eller forsømmer deres forpligtigelser.
Mange tror, at sådanne erstatningskrav alene rettes imod selve andelsforeningen. Men i værste tilfælde kan det enkelte bestyrelsesmedlems privatøkonomi også være i fare.
Sager om erstatningskrav opstår ofte i forbindelse med køb og salg af andele, men der findes også eksempler på, at andelshavere har lagt sag an mod bestyrelsen, fordi en renovering af boligerne er blevet dyrere end budgetteret.
Sådan får andelsboligforeningen en billig bestyrelsesansvarsforsikring
Præmien og dækningen på en bestyrelsesansvarsforsikring til andelsboligforening varierer en del fra selskab til selskab. Og pris og kvalitet hænger ikke altid sammen. Derfor anbefaler vi, at I indhenter tilbud hos flere forskellige selskaber.
Find-erhvervsforsikring.dk er en gratis service, der gør det nemt for jer at indhente tre uforpligtende tilbud. I skal indtaste andelsboligforeningens forsikringsbehov, og så bliver I kontaktet af tre forskellige selskaber.
Det skal I overveje, når I tegner bestyrelsesansvarsforsikring til andelsboligforeninger
Bestyrelsesansvarsforsikring til andelsboligforeninger er et kompliceret produkt. Så når I indhenter tilbud, er der en række ting, I skal være opmærksomme på.
Har I brug for en besvigelsesforsikring? Det er en tillægsdækning, der sikrer foreningen mod tab, som følge af snyd eller bedrageri begået af et bestyrelsesmedlem eller suppleant.
Tjek maksimumerstatning pr. skade og forsikringssummen pr. Forsikringsår. Sidstnævnte er det beløb forsikringsselskabet maksimalt vil udbetale i forbindelse med et krav.
Sikr jer, at omkostninger og udgifter til sagens afgørelse, fx advokatbistand, er dækket indenfor forsikringssummen eller dækkes ud over forsikringssummen.
Sørg for at både tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter er dækket af forsikringen – og at det fremgår tydeligt i forsikringsbetingelserne.
Forsikringen bør ligeledes yde erstatning for fejl og forsømmelser, der er begået før forsikringens tegning – og som bestyrelsesmedlemmerne ikke kender noget til.