Arbejdsskadeforsikring af indehaver
Ifølge lov om arbejdsskadesikring har arbejdsgivere pligt til at sikre deres ansatte mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Det er altså lovpligtigt at tegne en arbejdsskadeforsikring for medarbejdere. Men indehaveren af virksomheden er ikke automatisk dækket. Hvis indehaveren vil være dækket ind på samme vilkår som virksomhedens medarbejdere skal han tegne en frivillig arbejdsskadeforsikring for indehavere.
Arbejdsskadeforsikring er lovpligtig – men ikke for indehaveren
Så snart en virksomhed har medarbejdere ansat, skal indehaveren tegne en arbejdsskadeforsikring. Det gælder virksomheder inden for alle erhverv, og det gælder alle medarbejdere:
- Du skal altså tegne en arbejdsskade forsikring for både deltids- og fuldtidsansatte, lige meget om de er lønnede eller arbejder frivilligt.
- Hvis indehaveren har ansat familiemedlemmer og deres arbejde kan sidestilles med de øvrige ansattes, så skal der også tegnes arbejdsskadeforsikring for dem.
- Endelig skal der tegnes forsikring for direktører i en ApS, A/S eller IVS samt for aktionærer og anpartshavere, hvis de har egentligt arbejde i virksomheden.
En af de eneste undtagelser i lov om arbejdsskadesikring er altså indehaveren selv.
Bør indehaveren tegne en arbejdsskadeforsikringen?
Hvis et I/S eller K/S ikke har nogen ansatte, er ejeren ikke forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring. I dette tilfælde tæller medarbejdende ægtefæller ikke som ansatte.
Hvis virksomheden har ansatte og tegnet en arbejdsskadeforsikring for dem, så er indehaveren ikke automatisk omfattet. Hvis indehaveren vil være sikret samme dækning som sine medarbejdere, så skal han tegne en frivillig arbejdsskadeforsikring. Den dækker udover indehaveren også og dennes medarbejdende ægtefæller.
En frivillig arbejdsskadeforsikring sikrer dig imod de omkostninger, en skade eller erhvervssygdom kan medføre. Så hvis uheldet er ude, bliver en arbejdsskadeforsikring ofte den billigste løsning for dig som arbejdsgiver.
Sådan får du en billig arbejdsskadeforsikring af indehaver
Ligesom med andre erhvervsforsikringer varierer prisen på arbejdsskadeforsikringer fra selskab til selskab. Derfor kan det betale sig at indhente tilbud fra flere forskellige forsikringsselskabers.
På Find-erhvervsforsikring.dk kan du taste dine forsikringsønsker ind, og så vil du inden tre arbejdsdage blive kontaktet af tre selskaber. Bagefter kan du sammenligne tilbuddene og finde det, der passer bedst til virksomhedens behov og økonomi.