Erhvervsansvarsforsikring for konsulenter og rådgiver
Som konsulent og rådgiver kan du blive gjort erstatningsansvarlig i forbindelse med fejl, du eller en ansat har begået. Derfor kan det ofte betale sig at tegne en erhvervsansvarsforsikring.
Med de rette dækninger er du nemlig økonomisk sikret og kan komme hurtigt videre efter en skade eller erstatningssag.
Hvad dækker en rådgiveransvarsforsikring?
De fleste forsikringsselskaber har en særlig erhvervsansvarsforsikring til konsulenter og andre rådgivererhverv. Den hedder rådgiveransvarsforsikring og dækker erstatningsansvar for kunders økonomiske tab, som er opstået i forbindelse med rådgivningsopgaver.
Erhvervsansvarsforsikringen dækker samtidig din virksomheds erstatningsansvar for skader på personer og ting, som du og dine medarbejdere er skyld i under udførelse af arbejdet. Hvis du for eksempel får ødelagt en kostbar vase på et kundebesøg.
Her dækker erhvervsansvarsforsikringen ikke
Erhvervsansvarsforsikringen dækker ikke skader, hvis arbejdsgiveren eller den ansatte har gjort det med vilje.
Den dækker heller ikke erstatningsansvar i kontraktforhold – altså det ansvar, der knytter sig til indgåede kontrakter.
Endelig dækker en erhvervsansvarsforsikring som udgangspunkt ikke det erstatningsansvar en erhvervsdrivende kan pådrage sig, hvis et defekt produkt forvolder skade. Hvis du vil være dækket i forhold til produktansvar, skal du tegne en kombineret produkt- og erhvervsansvarsforsikring.
Hvem skal have en erhvervsansvarsforsikring?
Når en virksomhed lider store tab, vil den altid forsøge at placere ansvaret. Er tabet sket på baggrund af din eller din virksomheds rådgivning, kan der opstå et rådgiveransvar. Og har din virksomhed ikke en erhvervsansvarsforsikring, skal den selv betale et eventuelt erstatningskrav. Derfor kan en billig erhvervsansvarsforsikring vise sig at være en god investering.
En erhvervsansvarsforsikring er særligt relevant, hvis din virksomhed beskæftiger sig med finansiel og/eller juridisk rådgivning. Advokater og revisorer er forpligtede til at tegne en erhvervsansvarsforsikring.
Få en billig erhvervsansvarsforsikring for konsulenter
Erhvervsansvarsforsikringen er ikke lovpligtig, men den kan være god at tegne for konsulenter og andre, der har et rådgiveransvar.
Prisen og dækning varierer fra selskab til selskab, så for at få en billig erhvervsansvarsforsikring til konsulenter med den rette dækning, skal du indhente tilbud hos flere forskellige forsikringsselskaber.
Tast dine forsikringsbehov ind på Find-erhvervsforsikring.dk, så bliver du kontaktet af tre selskaber, der konkurrerer om at give dig det bedste tilbud.