Forsikring af din frisørsalon – sådan gør du
Som frisør er det vigtigt, at du er forsikret mod det erstatningsansvar, som din virksomhed kan blive pålagt af kunder. Derudover er det også vigtigt at have en forsikring der dækker din virksomhed og virksomhedens udstyr mod skader i tilfælde af brand, vand, tyveri etc.
Som frisørsalon anbefaler vi, at du indhenter tilbud på flg. forsikringer.
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Hvis du har medarbejdere ansat, skal du ifølge loven have en arbejdsskadeforsikring. Lige meget om medarbejderen er ansat varigt eller midlertidigt og lønnet eller ulønnet, så skal du tegne en arbejdsskadeforsikring.
En arbejdsskadeforsikring dækker arbejdsulykker, hvor medarbejderne er involveret under udførelsen af deres arbejde i virksomheden. Det kan fx være en medarbejder der falder over en ledning i salonen.
Du skal være opmærksom på, at den lovpligtige arbejdsskadeforsikring kun omfatter medarbejdere. Den selvstændige er altså ikke automatisk dækket af forsikringen – men kan tegne en frivillig arbejdsskadeforsikring. Den frivillige arbejdsskadesforsikring dækker den selvstændige på lige vilkår med den lovpligtige og omfatter også ofte en evt. medhjælpende ægtefælle.
Erhvervs- og produktansvarsforsikring
Hvis du vil undgå at blive pålagt erstatning for en skade, er det en god ide med en erhvervs- og produktansvarsforsikring. Forsikringen dækker de økonomiske konsekvenser, der kan forekomme, hvis du bliver erstatningsansvarlig over for dine kunder.
En erhvervs- og produktansvarsforsikring dækker som udgangspunkt:
– Hvis din salons produkter eller ydelser er skyld i skader
– Skader på personer eller ting, der er påført under udførelsen af arbejdet for salonen
– Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte til en skadet medarbejder, da dette ikke er dækket af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring
Ansvars- og kaskoforsikring til biler
Hvis du har en bil tilknyttet virksomheden, skal du som minimum have en lovpligtig ansvarsforsikring, som dækker skader du påfører andre personer eller deres ejendele.
Foruden en ansvarsforsikring er det en god ide at tegne en kaskoforsikring, da den dækker skader på egen bil.
Erhvervsforsikring
En erhvervsforsikring kan altid sammensættes efter eget behov, men dækker som udgangspunkt din salons mest basale behov herunder sikring af inventar, varer, emballage og meromkostninger i forbindelse med tyveri, brand, vandskade eller driftstab.
Som frisør kan det være relevant, at din erhvervsforsikring dækker glas, sanitet, skilte, transport af varer og en driftstabs/meromkostningsforsikring.
Husk, at priser og dækninger varierer fra selskab til selskab.
Tryk her for at indhente tilbud på ovenstående forsikringer!