Forsikring af din restaurant – sådan gør du
Hvis du skal forsikre din restaurant, kan du læse om det herunder. Vi hjælper dig med anbefalinger til hvilke forsikringer du skal have, og med få klik, kan vi indhente 3 gratis og uforpligtende forsikringstilbud til din restaurant.
I restaurationsbranchen er det vigtigt at være dækket korrekt, da en skade hurtigt kan komme til at koste forretningen mange penge. Dækning af dine medarbejdere, køkkenmaskiner, frostvarer og driftstab er nogle af de dækninger der er relevante for dig som restaurant.
Arbejdsskadeforsikring
Som arbejdsgiver er det lovpligtigt at tegne en arbejdsskadeforsikring, der dækker medarbejderne, hvis de får en skabe på jobbet. En arbejdsskadeforsikring dækker personskader, der er forårsaget af arbejdet. Betingelse for at en skade er en arbejdsskade er, at den er opstået pludseligt eller inden for fem dage efter en hændelse.
Vær opmærksom på at en arbejdsskadeforsikring kun dækker de ansatte og dermed ikke den selvstændige. Den selvstændige kan i stedet tegne en frivillig arbejdsskadeforsikring og dermed være dækket af samme vilkår som den lovpligtige.
Ansvars- og kaskoforsikring biler
Har du firma- eller varebiler tilknyttet din restaurant, er der ifølge færdselsloven krav om at du tegner en ansvarsforsikring. En ansvarsforsikring dækker skader som på påfører andre personer eller ting med din bil.
Foruden en ansvarsforsikring er det altid en god ide med en kaskoforsikring. En kaskoforsikring dækker de skader som der bliver påført på egen firmabil.
Produkt og erhvervsansvarsforsikring
Hvis du vil undgå at blive pålagt det erstatningsansvar for skader, der kan forekomme hvis du, dine medarbejdere, produkter eller ydelser er skyld i under udførelsen af arbejdet eller mens dit produkt er i omsætning.
For eksempel betyder det, at du er sikret hvis din mad giver dine kunder madforgiftning eller en kunde falder på et vådt gulv.
Erhvervsforsikring
En erhvervsforsikring er din virksomheds basale forsikring. Den dækker dine mest nødvendige behov og indeholder derfor ofte en bygningsforsikring og en løsøreforsikring. Med de to forsikringer er dit inventar, varer, edb-udstyr og andre værdier sikret mod pludselig og uforudsete skader. samtidig er du også dækket mod skader forårsaget af storm, brand, vand og hærværk. En erhvervsforsikring kan altid tilpasses efter dine personlige behov. Som restaurant kan det være relevant at have dækninger som køle- og dybfrostdækning, driftstabs-/meromkostnings forsikring samt maskin- og it-forsikring. Disse ekstraforsikringer vil dække hvis dine køkkenmaskiner eller it-udstyr bryder sammen.
Sundhedsforsikring
Hvis du vil sikre dine ansatte og reducere omkostninger ved sygdom, bør du tegne en sundhedsforsikring. En sundhedsforsikring vil sikre dig og dine ansatte hurtig adgang til undersøgelse og behandling. En sundhedsforsikring kan tilpasses efter dine og virksomheds behov. Forsikringen dækker både på arbejdet men også i fritiden. Du kan også vælge at udvide den så din egen og medarbejders familier også er forsikrede.
Husk, at som alle øvrige dækninger, så kan omfanget variere fra selskab til selskab.
Tryk her for at indhente tilbud på ovenstående forsikringer!